Velkommen!

Velkommen til Telefonfabrikkens nye Åbent Keramikværksted

Åbent Keramikværksted åbner d. 5. oktober og har åbent hver onsdag fra kl. 16 til 20.

Dette værksted er for dig, der har erfaring med keramikarbejde. Du behøver ikke at være verdensmester, men du skal kunne det basale.

Vi er en engageret gruppe af frivillige med en stor kærlighed til keramikken, der står klar til at vejlede og introducere brugere.

Tilmelding er ikke nødvendig, men der er 16 arbejdspladser og det fungerer efter første til mølle-princippet.

Aldersgrænsen for brugere er 15 år.

Pris: 1 kg ler med alt inklusiv koster 35 kr.

Der vil være introduktion til værkstedet kl. 16 hver onsdag.

Værkstedet

Værkstedet består af et stort arbejdsrum med 16 arbejdspladser, hertil er der tre elektriske drejeskiver, tørrehylder og to keramikovne.

Alle materialer skal købes på værkstedet.

Det er ikke muligt at medbringe sit eget ler på værkstedet.

Men du er velkommen til at medbringe eget værktøj.

Keramikværkstedet finder du midt på vores regnbuegang mellem indgang 2 og 3. Det ligger lige ved siden af vores smykkeværksted og med udgang til Atriumgården.

Visionen bag

Visionen er at skabe et værksted, hvor du kan lave keramik i et kreativt og socialt fællesskab.

Det skal handle om fordybelse, videndeling og kreativitet på tværs af aldersgrupper og erfaring.

Med Åbent Keramikværksted ønsker vi at skabe et læringsmiljø, der baserer sig på at hjælpe og inspirere hinanden.

Vi forventer, at du er med til at skabe kulturen og dermed også tager del i oprydning og rengøring.

Sammen kan vi skabe et fedt åbent og bæredygtigt keramikværksted.

Velkommen og god fornøjelse!