Hvad skal du lave i Efterårsferien? Du skal da på en rejse ind i historien om Kvindekroppen eller en tur til det indre Afrika. Mungo Park i Gladsaxe spiller de to forestillinger KVINDE KENDE DIN KROP og MUNGO PARK – REJSER TIL DET INDRE AFRIKA på Grønnemose Skole. Så tag din gode ven i hånden og få en på opleveren

MUNGO PARK – REJSER I DET INDRE AFRIKA

16.- 17. oktober

MP_1100x600I 1796 sejler Mungo Park til Vestafrika, 24 år gammel og fuld af ungdommelig idealisme. Hans mål er som den første europæer at nå frem til Timbuktu. Her møder han en verden af barbari. Men mareridtet starter først, da han møder barbariet i sig selv.

MUNGO PARK er en episk historie om europæisk idealisme og mødet med det ukendte. I et enkelt og fabulerende scenesprog fremkaldes fortællingen om den mand, som har givet navn til teatret i Allerød. Den var en dundrende succes, da den spillede i repertoiret i 2006 – 2009. De seneste år er opstået international interesse for forestillingen, og i den anledning har manuskript, iscenesættelse og besætning fået en større overhaling.

Premiere på den engelsksprogede version fandt sted i Edinburgh august 2016. Premiere på den dansksprogede version var i Allerød oktober 2016.

KVINDE KEND DIN KROP

18. – 19. oktober (måske også 20. og 21. oktober, men det er endnu uvist)

KKDK-Gladsaxe_820x340Den første dramatisering af de populære og indflydelsesrige bøger om kvinder og krop. ´Kvinde kend din krop´ vakte opsigt på grænsen til ramaskrig, da den udkom første gang i 1975.

Som rødstrømpernes kampskrift i kvindelig selvopdagelse og selvrespekt var den revolutionær. Siden er den blevet ikonisk og efterfølgende har hvert årti fået sin årgang.

Mungo Parks KVINDE KEND DIN KROP udspiller sig som en collage af udtræk fra bøgernes vejledninger, vævet sammen af tanker, følelser og erfaringer fra virkelighedens kvindeliv.

Tilsat humor går det over kvinderoller, orgasme og overgangsalder til nyere fænomener som plastikkirurgi og stress.

Så tag veninderne, mor og datter med under armen til en kærlig og nuanceret hyldest til kvinder i alle aldre. Og glem ikke far og søn. For mand vil da kende sin kvindes krop.

Hvor: Festsalen på Grønnemose Skole Høje Gladsaxe Torv 4 2860 Søborg

Pris pr. billet: Normalpris: 200 kr. Unge (under 25 år): 130 kr. Gruppe (min. 10 voksne): 180 kr. Gruppe (min. 6 unge U/ 25): 40 kr. Studerende over 25 år: 150 kr.

Køb billetter:

MUNGO PARK – REJSER I DET INDRE AFRIKA: https://www.mungopark.dk/forestilling/mungo-park/

KVINDE KEND DIN KROP: https://www.mungopark.dk/forestilling/kvinde-kend-din-krop/

Spilletidspunkter: Hverdage: kl. 20 (Det er endnu uvist, hvornår KVINDE KEND DIN KROP spiller, hvis den bliver forlænget med lørdag og søndag også.)