Et dansende byråd

En fantastisk eftermiddag med en masse grin!

Fem tapre byrådsmedlemmer stillede d. 4. september op til dansekonkurrence på TELEFONfabrikken. Alle flankeret af dygtige dansere fra en af de tre danseforeninger – Dansefabrikken, Tango Foreningen og Glad Dans Gladsaxe. Der blev klappet og hujet, da de fem byrådsmedlemmer dansede og konkurrerede om førstepladsen foran de ca. 100 fremmødte tilskuere.

Byrådsmedlem Pia Skou fik en flot førsteplads, Borgmester Trine Græse sikrede sig en andenplads og Katrine Skov dansede sig til en tredjeplads. Med det afsluttede de en sjov eftermiddag i godt selskab. Igennem dette festlige arrangement lykkedes det arrangørerne og byrådsmedlemmerne at vise, hvordan dans er en sjov og fornøjelig måde at få motion på.

Arrangementet blev støttet af Kulturens Initiativpulje 2019.