Forskønnelse

Nu er tiden endelig blevet moden til at vi får givet vores indgangsparti en kærlig hånd.

Området foran hovedindgangen vil blive grønnere, mere inviterende og omkranset af smukke stauder og japanske kirsebærtræer. Det skulle også gerne blive markant tydeligere at se indgangspartiet, når du kommer ad Telefonvej, da rækværket bliver flyttet, beskåret og malet og der opsættes et tydeligt navnetræk på facaden. Der kommer ligeledes flere bænke og mere lys på området.
Derudover bliver solgården med udgang fra Fællesrummet en integreret del af det nye grønne areal og skraldegården vil derfor blive flyttet helt yderst til venstre og længst væk fra selve indgangen. Vi ved det giver en lidt længere gåtur med skraldet, men mon ikke det går an. Det håber og tror vi i hvert fald. Der forbliver det nuværende antal handikapparkeringspladser og størstedelen af cykelstativerne forbliver også urørt.

Arbejdet blev påbegyndt ved starten af uge 47, og arealet vil i det væsentligste stå færdigt til årsskiftet 2021. Vi har fået lovning på, at hovedindgangen kan bruges mens arbejdet foregår.

Normalt i store projekter som dette, tager vi en snak med alle husets aktører og lytter til deres ønsker og behov, men på grund af den nuværende sundhedssituation, har det kun været muligt at samle en mindre gruppe. Vi har forsøgt at gøre gruppen så repræsentativ som muligt.

Gruppen bestod af:
• Emil/Mie fra Gawenda
• Ole Kjær, Gladsaxe Jazzklub
• Jakob Lau Grove, Gladsaxe Musik og Billedskole
• Lise Vork, Ældresagen
• Alberts Lykking, Kulturen
• Sara Edwik, African Village (forening og kulturskaber)
• Mette Oscar Pedersen, Groove i Gladsaxe (selvorganiseret gruppe og kulturskaber)
• Bente Falkenskov, Bagsværd Amatør Scene
• Sissel Wold-Andersen og Betina Louise Kimergaard fra Telefonfabrikken

Vi har haft lejlighed til at mødes en enkelt gang. På mødet talte vi ud fra et idéoplæg udarbejdet af arkitekterne fra kommunens ejendomscenter. Gruppen havde nogle rigtig gode kommentarer og vigtige pointer, som nu er indarbejdet i skitsen

Det korte af det lange er at vi får et væsentlige grønnere indgangsparti, med tydeligere navnetræk og logo og med mere lys end i dag.

Vi håber, I bliver glade for et grønnere og et helt del skønnere indgangsparti i 2021