Intimjazz – Elisabeth Novrup Børch

Denne aften byder på koncert med Elisabeth Børch (vokal), Chris Tanner (klarinet), Henrik Bay (guiter), og Tomas Raae (bas). Kvartetten har spillet sammen i mange år; men blev især rystet sammen under corona-nedlukningen, hvor de turnerede københavnske baggårde som en del af JazzDanmarks Baggårdsjazz.  Publikum kan se frem til en nærværende og underholdende aften, som vil byde på en bred vifte af både danske og internationale jazz klassikere fra Karen Jönsson til Bessie Smith. Baggårdsjazz indendørs!

Elisabeth Novrup Børch er præst og jazzsanger. Hun er vokset op i en familie af klassiske musikere og operasangere, valgte teologistudiet og er nu præst i Hedehusene-Reerslev Pastorat. De seneste år er hun sprunget ud som en fuldblods jazz’n blues-sanger, og har gjort et stort indtryk i jazzmiljøet i København. Hun medvirker ved og arrangerer koncerter i hele landet, blandt andet under Copenhagen Jazzfestival, hvor hun står bag et årligt tilbagevendende New Orleans begravelsesoptog på Nørrebro.

Henrik Bay er en af dansk jazz’ bedste guitarister, og gennem sin karriere har han bl.a. spillet og indspillet med Jesper Thilo, Otto Brandenburg, Sylvia Vrethammar, Lill Babs, Putte Wickman og mange andre. Henrik Bay spiller i dag fast med i Chris Tanner ‘s Trio og er husguitarist på Cafe Intime.

Chris Tanner er australier og kommer fra Melborne. Virtuos på klarinet og synger fantastisk.

Chris Tanner spiller et mix af swing, blues og New Orleans klassikere. Han

formår altid at skabe en intens og medrivende stemning. Er sammen med sin trio altid at finde ”under tappen” på ‘Charlie Scotts’ tirsdag eftermiddag.

Tomas Raae er komponist, producer og bassist. Tomas Raae spiller i mange forskellige sammenhænge og har for nyligt spillet sammen med Cathrine Legarth i ”Nullernix” i Gladsaxe Jazzklub.

Praktisk

Hvor: Drop Inn, Telefonfabrikken – Gladsaxe kulturhus

Dørene åbnes: kl. 19:30

Koncert start: kl. 20:00

Medlemspris: 90 kr.

Alm. entre: 120 kr. Billetter kan købes på Gladsaxe Jazzklubs hjemmeside

beenhere

Info om Intimscenen

Intimscenen blev startet af Gladsaxe Jazzklub i jubilæumsåret 2017, og ideen var at skabe en supplerende musikplatform, som præsenterer nogle af jazzmusikkens mindre genrer samt nye musiker-konstellationer.
 
Intimscenen er medfinansieret af Telefonfabrikkens Eventpulje