Månedens gruppe: Knipletøserne
Knipling er et ældgammelt håndarbejde. Det havde sin absolutte storhedstid i 1700-tallet, hvor kniplinger var meget populære hos det bedre borgerskab, der bl.a. med antallet af kniplinger på tøjet signalerede hvor velhavende de var. Men selvom kniplingernes storhedstid ligger flere århundreder tilbage, så lever den gamle håndarbejdsform endnu – blandt andet i Telefonfabrikkens lokaler. Månedens gruppe kalder sig Knipletøserne og har, som navnet lyder, taget håndarbejdet til sig.
Samlet af en fælles interesse
Knipletøserne er ikke en forening. De har ikke haft en stiftende generalforsamling og formuleret vedtægter, men driver deres egen lille klub på en uformel måde. Det er fire kvinder, som står bag, og som mødes og holder åbent for interesserede. Det sker den første lørdag i hver måned i tidsrummet kl. 10-14.
Susanne Christiansen, som er gruppens kontaktperson, fortæller hvordan gruppen opstod: ”Det var interessen for at kniple, der første os sammen. Vi mødte hinanden på aftenskole, og da vi havde gået der i nogle år, kunne vores underviser ikke rigtig lære os mere. Der var det, vi besluttede os for at mødes privat omkring vores interesse”. Siden hen fik kvinderne lyst til at invitere andre interesserede indenfor og lave en fast tilbagevendende workshop, som et gratis tilbud i Telefonfabrikken.
Blonder, julehjerter, sjaler og dukketøj
Kniple-teknikken kan bruges til mange ting, og der er ifølge Knipletøserne stor forskel på hvad man brugte den til i 1700-tallet og hvad man laver med den i dag. Hvor man tidligere brugte teknikken til at lave blonder og pyntekanter til tøj er anvendelsen i dag bredt ud til flere ting. Lis Lykke Nielsen, som er en del af gruppen, fortæller: ”Hos os kommer folk fx og lave
r dukketøj, sjaler, julehjerter og andre pynte-genstande. Selv har jeg lige lavet brudebånd og strømpebånd klar i anledningen af min søns bryllup.Men man kan også kniple med sølvtråd og lave smykker, eller man kan bruge garn fx til en varm trøje”.
Mest for overskuds-kvinder
Knipletøserne byder alle velkommen i værkstedet. Ung som gammel, mand som kvinde. Dog er det med knipling, som med så meget andet håndarbejde, at tilslutningen er suverænt størst fra kvinderne. Og også fra dem man kan kalde modne kvinder eller kvinder i deres bedste alder. Lisbeth Lagermann fra Knipletøserne mener, at det skyldes de yngre kvinders livsstil: ”Når man tager rundt på messer, så kan man se, at der er nogle unge kvinde imellem. Men det er stadig de ældre der udgør hovedparten. Jeg tror ikke, at de unge kvinder har tid til at dyrke håndarbejdet”.
Det er ikke svært at kniple
Ved første øjekast må teknikken siges at se temmelig avanceret ud. Ofte bruges der mange tråde, som flettes, krydses og snos efter et bestemt mønster. Hver tråd er viklet omkring en kniplepind, som lægges til side eller tages frem alt efter hvilke tråde med arbejder med. Knipletøserne forsikrer dog alle de møder om, at de vil kunne lære det. Susanne forklarer: ”man bruger faktisk kun 4 tråde ad gangen. Så vi plejer at sige, at hvis man har interessen og man kan tælle til fire, så kan man sagtens lære at kniple”.
Kunne du tænke dig at kigge forbi Knipletøsernes værksted? Så kom forbi undervisningslokale 2 i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus mellem kl. 10-14 den første lørdag i måneden.
Du kan også finde knipletøserne på Facebook: KLIK HER