Tyske jazzklubber beskriver ’Sir Gusche Band’ som en sekstet, der leverer solid swingende revival-jazz samt skaber god atmosfære for sit publikum. Ét af Berlin’s bedste jazzorkestre gæster Gladsaxe på fredag.                                                                                                       

Sir Gusche Band er det ældste nuspillende jazzband i Berlin. Bandet blev stiftet i 1961 af klarinettisten, Klaus ’Gusche’ Beyersdorff. I løbet af de over halvtreds år er der blevet optrådt i radio og TV, spillet på store festivaler og indspillet flere cd’er.

Bandets spillestil er New Orleans Revival Jazz, og den musikalske indflydelse er ikke mindst hentet fra amerikanske og engelske bands.                             Det tyske band er berejst – både i Europa og USA. Der er blevet spillet i ’Preservation Hall’/New Orleans, og musikerne besøger fortsat jazzens fødeby for at holde trit med den musikalske udvikling.

I Danmark er der i årenes løb blevet optrådt i jazzklubber og på festivaler – fra Rømø til Allinge.

Bandets besætning:

Klaus ’Gusche’ Beyersdorff, klarinet, vokal

Joachim König, trompet, vokal

Sören Pehrs, trombone

Tilo Wedell, bas, vokal

Oliver Küntzel, banjo, vokal

Reiner Ahrens, trommer

Arrangementet finder sted her i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus

Fredag den 13. marts 2015, kl. 20.00 – 23.00. Dørene åbnes kl.18.30 for spisende deltagere.

Tilmelding via hjemmesiden: www.gladsaxejazzklub.dk

e-mail: ivanklitte@gmail.com eller direkte på telefon: 71 72 26 31