Open Air Repair Café  

Vi kan ikke blive ved med at bruge og smide væk og heldigvis er der mange, som gerne vil give deres tøj, cykler og elektronik længere levetid. Problemet er bare, at mange ikke har evnerne, værktøjet eller tiden. Er du én af dem der vil give dine gamle ting nyt liv, men har brug for hjælp, så kig forbi pladsen foran Rådhuset, hvor fixerne i august og september står klar til at hjælpe dig med (nærmest) alt. Repair Café – Gladsaxe rykker nemlig udendørs i forbindelse med 100 dage med kultur og Idræt. 

Læs mere om Repair Café – Gladsaxe ved at følge linket her

Hvor: 
Pladsen foran Gladsaxe Rådhuset 

Hvornår: 
Tirsdag d. 31. august kl. 16-19 
Lørdag d. 11. september kl. 10-13 
Tirsdag d. 28. september kl. 16-19 

I tilfælde af regn rykkes reparationscaféen til sine vante omgivelser i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus. Telefonvej 8. 2860 Søborg 

OPEN AIR REPAIR CAFÉ er en del af den landsdækkende festival 100 dage med kultur og idræt der kører fra 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021. Festivalen skal markere genåbningen af kultur- og idrætslivet i hele landet. Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus er medarrangør på en række arrangementer sammen med Bibliografen, Gladsaxe Bibliotekerne og Idrætsområdet.