Af Annette Birch

Benene kunne ikke stå stille på de danseglæde gæster, da bandet ’Tangore’ d. 14. december spillede op med latinamerikanske musik ved Gladsaxe Tangoforenings 10 års jubilæum i Telefonfabrikkens dansesale. Snart var de første par lokket ud på dansegulvet af tangoens forførende rytmer og fyldte dansegulvet med høje hæle, lange fejende nederdele og passion, mens andre af de omkring 100 fremmødte fra de mange tangoforeninger i Storkøbenhavn tog for sig af det overdådige kagebord og boblende champagne.

”Tango er jo ikke bare en dans. Det er en passion,” som viceborgmester Susanne Palsig (SF) sagde i sin tale til Tangoforeningen.

Ikke bare et kælderlokale

Det er ikke mere end 10 år siden, at Gladsaxe Tangoforening startede i en lejlighed på Søborg hovedgade med fem medlemmer. Nu er de 40-50 aktive medlemmer.

“Dengang havde vi et behov for mere plads til at danse, så vi henvendte os til kommunen. Vi troede bare at vi ville få et lille lokale i kælderen, men i stedet har vi nu haft 10 års jubilæum her i Telefonfabrikken. Det er da flot!” sagde formanden Phillip Steptoe og illustrerede med dansetrin, at tango er en dans, der kræver plads. Det kunne Betina Louise Kimergård, leder af Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus, kun tilslutte sig.

“Jeg håber, at I bliver ved med at danse her i mange år endnu,” sagde Betina Louise Kimergård.

Tango mod Parkinson

Gladsaxe Tangoforening har gennem årene haft et godt samarbejde med foreningerne i Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus og både Susanne Palsig og Betina Louise Kimergård understregede, hvor meget foreningen har gjort for fællesskabet i huset og kommunen.

”I møder altid op til møder med andre foreninger her i huset , deltager i vores arrangementer og har lavet aktiviteter med f.eks. Jazzklubben. Jeg glemmer ikke, hvordan I gjorde jeres entre ved Gladsaxe Love Culture. Pludselig blev der stille og ind ad døren kom et par ad gangen. Det var helt fascinerende at se, hvordan I indtog rummet,” sagde Betina Louise Kimergård.

Men Tangoforeningen ikke har i sinde at hvile på laurbærene.

“Vi vil meget gerne lave noget nyt. Man kan da godt danse tango til rock og jazz,” sagde Phillip Steptoe og tilføjede: “Vi har også talt med Parkinson foreningen om samarbejde. Jeg dansede med en dame med Parkinson, der rystede, men hun holdt op med at ryste, da vi dansede. Det var en fantastisk oplevelse!”