Verden i Gladsaxe – Fotoudstilling på Vandledningsstien

24 Gladsaxeborgere, med anden etnisk baggrund end dansk, har ladet sig portrættere i forsøget på at sættet ansigt og stemme til det, vi i dag kalder integration. Formålet med portrætserien er at fortælle historier fra et Gladsaxe du måske endnu ikke kender, og om at leve et liv i en blandingskultur.  

Udstillingen åbnes af initiativtagerne Nina Greiffenberg og Kirsten Wedel ved en fernisering på Vandledningsstien lørdag den 21. august kl. 11.00. Her vil der være lidt godt til ganen akkompagneret af livemusik fra den palæstinensiske oudspiller Bilal Irshed. 

Fotoprojektet er blevet til med hjælp fra fotograf Kai Bonne, Gladsaxe Integrationsråd og Netværk for flygtninge og indvandrere i Gladsaxe.   

Hvor:  
Langs Vandledningsstien mellem Tinghøjvej og Vandtårnsvej 

Hvornår:  
21. august til 31. oktober

Udstillingen er gratis 

VERDEN I GLADSAXE er en del af den landsdækkende festival 100 dage med kultur og idræt der kører fra 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021. Festivalen skal markere genåbningen af kultur- og idrætslivet i hele landet. Telefonfabrikken – Gladsaxe Kulturhus er medarrangør på en række arrangementer sammen med Bibliografen, Gladsaxe Bibliotekerne og Idrætsområdet.